fredag den 11. januar 2013

Kreidler Florett K54

Jeg har været super heldig at få fingerene i en Kreidler Florett K54 årgang 1970. Knallerten har haft én ejer - en ungkarl på 75 år som har købt knallerten fra ny. Den har aldrig været skilt af og ikke kørt de seneste 10 år. Dog er der nogle enkelte reservedele som er udskiftet og desværre er der påmoteret en række uoriginale dele. Nederst skriver jeg hvad jeg mangler hvis nogen af jer kan hjælpe mig.
Kreidler Florett K54

Billedet viser Kreidleren som netop er trillet ud af garagen efter 10 år. Ingen luft i bagdækket og godt støvet til.

Startede efter 10 år


Da jeg fik knallerten hjem kunne den ikke starte. Så jeg besluttede mig for at skifte benzinen ud som det første forsøg - men det var ikke nok. Dernæst rensede jeg kaburatoren og så startede den gamle Kreidler.


Hopper ud af 3. gear

Den kører super godt i motoren men den hopper ud af 3. gear. Måske det skyldes at samlingen mellem gearaksel og "motordel" virker noget slidt. Er der nogen som kender til det - evt. en løsning herpå?

Projekt

Jeg har taget den store vindskærm af samt den hvide boks på bagagebæren. Og mit projekt, at forbedre Kreidleren er startet. Jeg vil ikke skille den ad og male alt fra nyt. Synes at den har en charme som den er - helt uadskildt. Så nu skal de originale dele samles og sættes på og 3. gear skal laves, så skal jeg ud på landevejen.
Kreidler Florett K54
Hvis der er nogen der kan hjælpe med følgende dele til Kreidler Florett K54 årgang 1970 vil jeg være meget taknemlig.

Kreidler Florett K54, årgang 1970 - dele købes:

- speedometer til lygtehus
- udstødning

Se min Puch MS50

Ingen kommentarer:

Send en kommentar